Diese Webseite verwendet Cookies und das Webanalyse-Tool Matomo. Wenn Sie durch unsere Seiten surfen, erklären Sie sich hiermit einverstanden. Eine Möglichkeit zum Opt-Out finden Sie in unserer Datenschutzerklärung.

Datenschutzerklärung

Landdagen Slesvig-Holsten

19. Valgperiode 2017 — 2022
Data & Fakta

Landdagen er det af folket valgte øverste organ for politiskmeningsdannelse. Landdagen vælger ministerpræsidenten. Den udøver den lovgivende magt og kontrollerer denudøvende magt. Den behandler offentlige anliggender.

Den 19 Landdag

73 medlemmer fra seks partier

Den 19. slesvig-holstenske landdag, der er valgt for en periode på femår, omfatter i alt 73 landdagsmedlemmer: 25 medlemmer for CDU, 21 medlemmer for SPD, 10 medlemmer for BÜNDNIS 90/Die Grünen, 9 medlemmer for FDP, 5 medlemmer for AfD og 3 medlemmer for SSW. Mindstealderen for retten til at vælge landdagen er nu 16 år, tilat stille op som kandidat er aktuelt 18 år.

Anteil der erzielten Zweitstimmen bei der Landtagswahl 2017

Opgavebeskrivelsen for den slesvig-holstenske landdag er fastlagti artikel 16 i landsforfatningen, som gælder siden 2. december 2014. I året 2000 havde vælgerne for første gang mulighed for at afgiveto stemmer — den såkaldte første- og andenstemme. Førstestemmengives til en kandidat i valgkredsen (direkte mandat). Med andenstemmenkan man votere for et partis landsliste. Landdagen kan i princippetomfatte flere end 69 medlemmer. Fordi: Tillægs- og udligningsmandaterbliver fordelt, når et parti på grund af førstestemmerneopnår flere direkte mandater, end det har krav på sæder i landdagenefter antallet af andenstemmerne. I dette tilfælde tildeles de andrepartier udligningsmandater, for at genoprette magtforholdet mellempartierne i landdagen således, at det stemmer overens med andenstemmeresultatet (princippet om lige valgret). Landsvalglovenfastlægger, hvordan udligningen skal foregå.

Sitzverteilung in Plenum und Ausschüssen

Regering

Tre uger efter den konstituerende forsamling blev ministerpræsidentDaniel Günther (CDU) den 28. juni 2017 — ligeledes ved hemmeligafstemning og uden drøftelse — i første valgomgang valgt til regeringenshøjeste embede. De andre regeringsmedlemmer blev sammedag udnævnt af ministerpræsidenten og taget i ed af landdagspræsidenten. Med CDU, GRÜNE og FDP danner igen en trekløver-koalitionlandsregeringen, hvor CDU har overtaget tre ministerier og de toandre partnere hver to ministerier. Ministerpræsidenten og ministrenekan principielt samtidig også være medlemmer af landdagen. I givetfald har de to siddepladser i plenarsalen, en på regeringsbænken og enyderligere blandt medlemmerne af deres gruppe.

Landdagsbygningen Foto: Landtag, Holger Stöhrmann

Den parlamentariske kontrol

En yderligere grundlæggende landdagsopgave er, at kontrollere „denudøvende magt“, dvs. delstatsregeringen. Parlamentet og dets udvalghar ret til at kræve tilstedeværelsen af delstatsregeringens medlemmer. Ligesådan har delstatsregeringens medlemmer og deres befuldmægtigederet til at være til stede ved landdagens forsamlinger ogudvalgsmøder. Regeringen er forpligtet til at informere landdagenfuldstændigt og i god tid om forberedelsen af love såvel som om principspørgsmålvedrørende regionalplanlægningen, lokalitetsspørgsmål, gennemførelsen af store projekter, forberedelsen af forordninger ogadministrative bestemmelser samt om regeringens medvirkeni forbundsrådet og om dens samarbejde med andre forbundslandedelstater, forbundsstaten, Den Europæiske Union og andre lande. Desuden er delstatsregeringen forpligtet til at give oplysninger tillanddagsmedlemmerne. Ved siden af skriftlige forespørgsler stårlanddagsmedlemmerne den såkaldte „spørgetime“ i forbindelse medplenarforsamlinger til rådighed, for at stille spørgsmål. De harogså mulighed for at fremsætte en såkaldt „stor forespørgsel“, for atfå oplysninger om mere omfattende emner. Forudsætning for fremsættelsen af et „stort forespørgsel“ er, at det understøttes af engruppe eller mindst 18 landdagsmedlemmer, mens spørgsmål i „spørgetimen“ eller skriftlige forespørgsler kan stilles af enkeltelanddagsmedlemmer.

Paternoster im Landeshaus
Paternosteren Foto: Landtag, Holger Stöhrmann

Landdagsbygningen

Landdagen har siden 1950 sæde i huset ved fjorden, som siden da bliverkaldt „Landeshaus“. Det blev oprindeligt opført som kejserligt marineakademi. Efter en byggeperiode på fem år blev den festligt indvietden 6. oktober 1888. Kiel var siden grundlæggelsen af Det Tyske Rige (1871) rigskrigshavn. Marineakademiet havde en længde på 100 meter, en bredde på 50 meter og en højde på 24 meter. Med disse imponerendemål hørte akademiet til de største og prægtigste bygninger ibyen. Som følge af Versailletraktaten blev akademiet allerede i 1919 nedlagt igen. Fremover var huset Marinestation Ostsees sæde. Under 2. verdenskrig blev marinebygningen stærkt beskadiget afbombeangreb. Den nødvendige genopbygning efter 1945 varede flereår. Den 3. maj 1950 8 kunne den slesvig-holstenske landdag forførste gang holde møde i det tidligere marineakademi. Landeshausblev delstatsparlamentets faste arbejdssted.Parlamentet blev dog nødt til i mange år at dele bygningen med indenrigsministerietog landskancelliet (senere: statskancelliet). Landdagsmedlemmernesog landdagsadministrationens pladsvilkår forbedredesig først i 1983, da indenrigsministeriet flyttede ud. Derefter blev fra 1984 til 1987 første del af en gennemgående renovering af Landdagsbygningenssolfyldte foyer huset gennemført. Lige siden kan landdagsdebatternefølges gennem højttalere i alle medlemskontorerog konference- og mødelokaler. Som et supplement til „paternosteren“, der har været i drift siden 1950, blev en handicapvenlig elevatorbygget.

Det næste byggeafsnit blev påbegyndt i 1999. Det centrale projekt idenne sammenhæng var genopbygningen af plenarsalen, som blevopført på landdagsbygningens tidligere terrasseområde ned modvandet. Plenarsalens arkitektur skal symbolisere demokrati og gennemskuelighed.Den første forsamling i den nye plenarsal blev afholdti april 2003. Der er plads til over 70 besøgende på tribunen. Desudenafholdes der mange offentlige arrangementer i salen, som f.eks.oplæsninger og diskussionsfora. Siden statskancelliet med ministerpræsidenteni slutningen af 2006 flyttede ind i en anden bygningpå Düsternbrooker Weg, benyttes Landeshaus udelukkende af parlamentet.

 

 

 

Abgeordnete im Plenarsaal
Foto: Landtag, Holger Stöhrmann

Lovene

Lovforslag og finanslovsforslag, men også aftaler, som går ud over delstatens område (f.eks. aftaler om radio- og tv-licensens størrelse), behandles principielt ad to omgange i landdagens plenum. Under den første behandling drøftes de generelle principper, under den anden detaljerne. Derimellem ligger en fase, hvor sagen drøftes i de relevante udvalg. Lovforslag kan  remsættes af enkelte landdagsmedlemmer, en gruppe af landdagsmedlemmer, delstatsregeringen eller ved et folkeinitiativ.
Forslagene bliver tilsvarende enten vedtaget af landdagen eller ved folkeafstemning. Delstaterne har eksklusiv ret til at lovgive på alle de områder, for hvilke den tyske grundlov ikke har tildelt forbundsstaten lovgivningskompetencen. Hertil hører lovgivning på følgende områder:

  • skolevæsen
  • politi
  • regionaludvikling og -planlægning
  • kommunalforfatning
  • presse, radio, fjernsyn
  • delstatsadministrationens organisation

Som et led i lovgivningen er en af parlamentets vigtige opgaver, at træffe en beslutning om delstatens budget. Regeringen fremsætter i landdagen et budgetforslag, som anslår de samlede indtægter og udgifter for det næste år (for to år ved dobbeltbudgettering). Dette forslag bliver som et lovforslag diskuteret principielt under den første behandling i parlamentet og dernæst drøftet i detaljer i udvalgene og under parlamentets anden behandling, inden landdagsmedlemmerne så ved afstemning træffer en beslutning om dette milliard-talværk.

Oppositionen

Oppositionens betydning for det parlamentariske demokrati i Slesvig-Holsten understreges ved, at den har sin egen artikel i landsforfatningen (artikel 18): „Den parlamentariske opposition er en væsentlig bestanddel af det parlamentariske demokrati. Oppositionen har til opgave at kritisere og kontrollere regeringens programmer og beslutninger. Den er et alternativ til de landdagsmedlemmer og-grupper, der er tilknyttet regeringen. For så vidt har den krav på politisk chancelighed.“ Oppositionen omfatter alle partier, som ikke er del af regeringen, men det største af disse tildeles en bestemt funktion: Formanden for oppositionens stærkeste gruppe — i den nye landdag er det SPD — er landdagens oppositionsleder. Parlamentets vedtægter giver vedkommende mulighed for at tage ordet umiddelbart efter, at ministerpræsidenten har holdt en tale. Oppositionslederen taler selvfølgelig ikke på den samlede oppositions vegne, men netop på den største gruppes. Formændene for de andre grupper har derfor ret til at tage ordet efter oppositionslederen.

Landdagspræsident Klaus Schlie Foto: Landtag, Holger Stöhrmann

Landdagsmedlemmerne

„Landdagsmedlemmerne repræsenterer hele folket. I deres embede erde kun underlagt deres egen samvittighed og ikke bundet af pålægog anvisninger“, bestemmer artikel 17 i den slesvig-holstenske landsforfatning. Den fastlægger også landdagsmedlemmernes ret til

  • at fremsætte forslag og stille spørgsmål i landdagen og i udvalgene samt
  • at afgive deres stemme ved valg og beslutninger.

Loven om landdagsmedlemmer (Abgeordnetengesetz) fastlæggermedlemmernes retsforhold. Den bestemmer, at et medlem ikke måopsiges eller afskediges på grund af modtagelsen eller udøvelsenaf mandatet. Den lovmæssige beskyttelse mod opsigelse begyndermed kandidaturet til landdagen og gælder til et år efter mandatetsafslutning. Det er svært at forene embedet som landdagsmedlem med sit hidtidigearbejde. For en del af parlamentarikerne gælder desuden mandatetsuforenelighed med andre hverv:

Landdagsmedlemmer må ikke samtidig arbejde som tjenestemandeller som ansat hos en øverste delstatsmyndighed eller som lederaf en delstatsmyndighed, f.eks. en skole, en politidirektion eller enpolitistation, der er underlagt idenrigsministerens umiddelbare tilsyn.Landdagsmedlemmer må heller ikke arbejde som juridiske dommereeller som delstatsansat statsadvokat eller være fuldtidsbeskæftigetbestyrelsesmedlem hos en offentligretlig juridisk person eller selvejendeinstitution, der er underlagt landets tilsyn. Reglerne vedrørendemandatets uforenelighed med andre hverv udelukker desuden,at fuldtidsbeskæftigede, folkevalgte tjenestemænd, som f.eks. amtmændeller fuldtidsbeskæftigede borgmestre, samtidig varetager etlanddagsmandat. Heller ikke soldater, der er blevet valgt ind i landdagen, må samtidig udøve deres hverv.

Vigtige gremier for landdagsmedlemmernes parlamentariskearbejde er:

Plenum, alle medlemmernes forsamling. Som regel afholdes derplenarforsamlingeri landdagsbygningen ti gange om året, og de varertre dage. Plenum er det centrale sted, hvor der holdes offentligetaler og parlamentet træffer bindende beslutninger. Inden en positionbliver offentligt repræsenteret i plenum, går den igennem en rækkeforskellige parlamentariske instanser: gruppernes fagudvalg, selvegrupperne og udvalg. I disse gremier træffes foreløbige afgørelserallerede inden debatten og den endelige beslutning i plenum. Underdebatterne i plenum handler det derfor ikke så meget om at overbevisemedlemmerne af de andre grupper, men mere om at tydeliggørede politiske alternativer over for offentligheden og medierne. Derforbetegnes plenum også som „parlamentets udstillingsvindue.“

Gruppen, ammenslutningen af landdagsmedlemmer fra et bestemtparti. Grupperne holder som regel møde en gang om ugen. Inden for gruppen foretages en arbejdsdeling: Fagfolk har ansvaretfor forskellige politikfelter, fagudvalg beskæftiger sig med centraleemneområder som f.eks. uddannelse, finanspolitik og socialeanliggender. Gruppens medlemmer bakker i reglen i plenum samletop om gruppens beslutninger (gruppedisciplin).

Parlamentsudvalgene, parlamentets gremier for de forskellige fagområder. Møderytmen bestemmes af de opgaver, som landdagen hartildelt det enkelte udvalg. I modsætning til plenum, som altid holdermøde i Kiel, rejser udvalgene til tider rundt for at indsamle nødvendigeinformationer lokalt. Den 19. landdag har ni stående udvalg. Hvertudvalg har elleve medlemmer og de genspejler landdagens flertalsforhold: CDU (fire sæder), GRÜNE (et) og FDP (et) er også her med deresflertal i stand til at gennemtrumfe deres beslutninger mod oppositionen.De andre udvalgssæder går til SPD (tre), AfD og SSW (hver et). Petitionsudvalget danner en undtagelse: Det har 13 medlemmer. Vedsiden af de stående udvalg kan landdagen også nedsætte særlige udvalgtil bestemte opgaver. Forud for beslutninger om betydningsfuldeproblemstillinger er der desuden mulighed for at nedsætte en enquetekommission. Til en sådan kommission kan der ud over landdagsmedlemmerogså udnævnes personer, som ikke er medlem af landdagen, f.eks. sagkyndige. Til opklaring af bestemte forhold af offentlig interessekan landdagen desuden nedsætte parlamentariske undersøgelsesudvalg (hvis en femtedel af landdagsmedlemmerne anmoder herom).